Bragt i Altinget d. 25. januar 2022.

Dialog, handel, investeringer og tilstedeværelse kan skabe et lille håb hos de mange afghanere, som stadig ønsker fremskridt mod demokrati og menneskerettigheder

For kort tid siden fik vi i Warfair, som jeg har stiftet, nej fra Investeringsfonden for Udviklingslande til en investering i en god afghansk virksomhed.

Begrundelsen: Risikoen – også politisk – var for høj. Det er blot ét eksempel på en konsekvens af den hårde retorik og linje overfor den nye afghanske regering.

Den afghanske virksomhed var før Talibans overtagelse blevet principgodkendt af en anden stor nordisk investeringsfond. Det er stadig den samme virksomhed.

De har knoklet for at få produktionen i gang efter omvæltningerne. De har fået kvinderne tilbage på arbejde. De sikrer indkomst og arbejde for tusinder af landmænd og familier. De har løst de store praktiske og logistiske udfordringer, og vi har lige modtaget to store sendinger med kvalitetsvarer fra dem for over 400.000 kroner.

Når danske politikere, også fra regeringen, udtaler, at ethvert samarbejde med en regering under Taliban er udelukket, og at der ikke må gå en eneste dansk krone til Taliban, går det galt

Christian Friis Bach

Virksomheden har i den grad fortjent en investering. Men nu er svaret fra de nordiske investeringsfonde nej. Vi mærker tilsvarende en stigende bekymring, ikke fra vores private kunder, som heldigvis fortsat bakker op, men fra de danske virksomheder, som vi sælger afghanske varer til. Det kan ramme handlen med afghanske varer på et kritisk tidspunkt. Det var på ét år lykkedes at tredoble importen.

Der har, siden Taliban tog over, været hård retorik overfor den nye afghanske regering fra en bred vifte af danske politikere. Det er berettiget.

Taliban er ansvarlig for en langvarig og ekstrem blodig konflikt, der har kostet alt for mange mennesker, herunder danske soldater, livet. Taliban er ansvarlig for en række markante menneskerettighedskrænkelser ikke mindst, når det gælder kvinders rettigheder.

Men når danske politikere, også fra regeringen, udtaler, at ethvert samarbejde med en regering under Taliban er udelukket, og at der ikke må gå en eneste dansk krone til Taliban, går det galt.

Den linje går ud over den afghanske befolkning, de afghanske virksomheder, og det underminerer et langsigtet ønske om positive forandringer i Afghanistan.

Linjen er også historieløs – ikke mindst, fordi Taliban har mange ansigter. I perioden, hvor der var danske soldater i Afghanistan, og hvor Taliban fortsat kontrollerede store dele af landet, blev der mange steder indgået lokale aftaler med Taliban, eksempelvis om at pigerne kunne komme i skole.

Det har været umuligt helt at undgå, at bistandsmidler til Afghanistan endte hos Taliban. Insisterer vi nu på ingen aftaler og ingen penge til en regering ledet af Taliban, så vil det ramme den afghanske befolkning meget hårdt. Derfor er besøget fra den afghanske regering i Norge vigtigt. Det er nødvendigt at indlede en dialog.

Hvis der er én ting, som vi har lært efter 20 år i Afghanistan, er det, at forandringer ikke kan skabes udefra og oppefra – og slet ikke med militær magt

Christian Friis Bach

Udviklingen i Afghanistan er heller ikke sort-hvid, selvom det ofte fremstår sådan i danske medier.

Den nye regering har markant forringet forholdene for kvinder, piger, journalister, kritiske røster og for det i forvejen vaklende demokrati. Der er med bortfaldet af humanitære midler og investeringer en massiv økonomisk og humanitær krise.

Men da vi for nylig afholdte det første danske afghanistaninvesteringsforum sammen med Dansk Industri, berettede de gode afghanske virksomheder om langt bedre sikkerhed og mindre korruption.

Det er forbedringer, som store dele af befolkningen sætter stor pris på. Mange var inderligt trætte af både konflikt, korruption og den tidligere regering. Det var derfor, at skiftet kunne komme så hurtigt.

Den nye regering under ledelse af Taliban vil med stor sandsynlighed blive ved magten i mange år. Ingen vestlige lande vil engagere sig i en ny konflikt. Vi har derfor valget mellem at forsøge at isolere landet, regeringen og befolkningen. Eller at gå i dialog.

Jeg håber, at valget bliver dialog. Jeg håber, at Danmark åbner et repræsentationskontor i Kabul for at være til stede og række hånden ud til alle dem, som vi kæmpede for og med.

I Warfair er vi stålsatte på at styrke og udvide importen fra de gode afghanske virksomheder, som vi kender og handler med. Dialog, handel, investeringer og tilstedeværelse kan skabe et lille håb hos de mange afghanere, som stadig ønsker fremskridt mod demokrati og menneskerettigheder.

Det håb har de brug for. Hvis der er én ting, som vi har lært efter 20 år i Afghanistan, er det, at forandringer ikke kan skabes udefra og oppefra – og slet ikke med militær magt.

Forandringer skal komme indefra og nedefra – og her hjælper dialog, samhandel og samarbejde. Den opgave starter nu.