Bragt i Nordjyske Stiftstidende d. 17. maj 2022.

FORSVARSFORBEHOLD: Min midtjyske far var landmand, manufakturhandler og endte som lektor. Han var verdens mest rolige og venlige mand. 

Men på et tidspunkt i mit liv talte han ikke til mig i næsten et halvt år. Årsagen var, at jeg i 1992 havde stemt nej til Maastricht-traktaten. Det havde han det meget svært med. Han havde levet gennem Anden Verdenskrig. 

For ham var EU ikke for sjov. For ham handlede EU ikke om politik. For min far handlede EU om en helt grundlæggende vision om fred gennem samarbejde og sammenhold. Det skrev vi breve til hinanden om. Og det fik han og jeg en række samtaler om. Først der forstod jeg værdien af det europæiske samarbejde.

Siden har jeg stemt ja. Det gør jeg også 1. juni. For mig er det enkelt. Jeg tror på EU. Jeg tror på sammenhold fremfor forbehold. Jeg tror på de værdier EU bygger på, og de værdier får vi desværre mere og mere brug for at forsvare i fællesskab.

Da Radikale Venstre blev grundlagt i 1905 var det som et antimilitaristisk parti, En af de store tænkere bag stiftelsen Viggo Hørup stillede spørgsmålet, ”Hvad skal det nytte?” om Københavns befæstning tilbage i 1883. Og han fik ret. Københavns befæstning gjorde aldrig meget nytte. Men siden har vi med to store verdenskrige og med Ruslands aggressive invasion i Ukraine måtte erkende, at et samarbejde om forsvar og sikkerhed er nødvendigt. Og et styrket samarbejde om forsvar og sikkerhed i EU vil nytte.

Og så stemmer jeg ja af respekt for de danske soldater og politifolk, der allerede i dag arbejder sammen i EU eller rejser ud til Bosnien eller Mali sammen med soldater og politifolk fra andre EU-lande. Når de står derude for at løse en opgave, for at forsvare de værdier, vi tror på, så skal der ikke være tvivl om kommandovejen eller opbakningen fra os og fra EU. Så skal de stå sammen.

Så enkelt er det for mig.

Fred og samarbejde. Sammenhold i stedet for forbehold.