Bragt i Nordjyske Stiftstidende d. 13. juli 2022.

NORDJYLLAND: Der er færre, der vil læse til sygeplejerske. Og der er færre, der vil læse til sygeplejerske hos UCN i Aalborg og Hjørring. Det sender et tydeligt advarselssignal til fremtidens sundhedsvæsen. Og det har fået kritikere til igen at tale om centralisering. Men det er den forkerte vej at gå.

Manglen på personale, og særligt sygeplejersker, er den største udfordring for vores sygehuse og lægeklinikker. 

Helt overordnet skyldes problemet den demografiske udvikling, der giver flere ældre med behov for pleje og behandling og færre unge til at løse opgaven. 

Det har vi vidst længe, men corona og sygeplejerskestrejken har sat et skarpt projektør-lys på problemet.

Det at sygeplejerskerne ikke føler sig værdsatte og anerkendte har forstærket problemerne. Fra en situation under corona, hvor sygeplejerskerne og sundhedspersonalet blev udråbt til at være vor tids store helte – og det var de – er vi ulykkeligt endt i en situation, hvor sygeplejerskefaget bliver talt ned som værende for hårdt og for dårligt lønnet.

Den onde cirkel skal vi arbejde sammen om at komme ud af.

På den korte bane er det afgørende at gøre mere for at holde på dem, som har taget uddannelsen. De skal fastholdes i sundhedsvæsenet hos praktiserende læger og sygehuse. Og ja, det handler også om løn. 

Her håber jeg, at Lønstrukturkomiteen til efteråret kommer med gode bud på balancer og behov for løntilpasning. Det er et nationalt anliggende, men lokalt kan man give midlertidige tillæg for at belønne og fastholde sundhedspersonalet f.eks. for frivilligt ekstraarbejde, og her håber, jeg sygeplejerskerne vil være med.

Men det handler også om godt arbejdsmiljø, vagtplaner og normeringer. Sygeplejerskerne skal have langsigtede vagtplaner, så de har bedre mulighed for at planlægge at være sammen med familien eller gå til forældremøder med deres børn. Det er en ledelsesopgave. 

Vi skal blive langt bedre til at tage imod de nye sygeplejersker – onboarde dem som det kaldes – så de nye medarbejdere føler sig godt modtaget på hospitaler og hos læger. Alt for mange falder fra under praktikken eller i det første års ansættelse. 

Det er også en ledelsesopgave.

Derudover skal der være bedre karriere og udviklingsmuligheder for sygeplejersker og sundhedspersonale. Det kan være delestillinger, så sygeplejersker kan forske og udvikle sig, mens de tager sig af patienterne. Det kan være bedre muligheder for efteruddannelse og kurser. En idé kan være, at der udvalgte steder etableres et to-årigt kandidatprogram (graduateprogram) for sygeplejersker, som der allerede er etableret for jordemødre i Region Hovedstaden. De tiltag vil styrke mulighederne for fortsat læring og udvikling, skabe nye karrieremuligheder og sikre endnu større respekt om sygeplejerskefaget.

Efteruddannelse vil samtidig give bedre muligheder for at sygeplejerskerne kan følge med i den rivende teknologiske udvikling, som der sker i sundhedsvæsenet, og som vi skal forstærke endnu mere for at løse fremtidens udfordringer. De nye muligheder for uddannelse og videreuddannelse skal placeres tæt på hvor sygeplejerskerne arbejder, og det giver endnu mere grund til at fastholde og styrke uddannelserne i Aalborg og i Hjørring.

Bedre fastholdelse og stærkere uddannelser og videreuddannelser kan bidrage til at løse udfordringerne sammen med den helt nødvendige optimering og omorganisering af sundhedsvæsenet. Manglen på sygeplejersker og det lavere antal ansøgninger til sygeplejerskeuddannelse i Nordjylland skal derfor ikke give anledning til at svække uddannelserne. Tværtimod er det endnu en grund til at styrke sygeplejerskeuddannelserne i det Nordjyske.

Til gavn for sygeplejersker, sundhedsvæsen og for os alle.