Kokain eller kaffe?


Af:Christian Friis Bach
1990-04-01: Artikel om U-landslotteriet. Bragt i forskellige versioner i en række foreningsblade.



Skal han dyrke kokain eller kaffe? Skal han give op eller øge produktionen? Skal han udpine jorden eller dyrke økologisk? Skal han fælde regnskoven?
Det er spørgsmål, som en bonde i Den Tredje Verden er stillet overfor. Det er os, der afgør hvad han vælger. Bondens svar hænger nøje sammen med, hvordan vi køber og betaler f.eks. den kaffe eller te vi drikker i dagens løb.
  U-landsimporten er en almennyttig forening, som gennem handel med dagligvarer søger at forbedre vil­kårene for folk i Den Tredje Verden.
Målet er "bæredygtig handel" med :
 * Bedre pris til producenterne.
 * Øget forarbejdning i u-landene.
 * Direkte handel uden mellemhandlere.
 * Miljø-rigtig produktion.
  Blandt varerne er økologisk dyrket kaffe fra Mexico, kakao fra Bolivia, økologisk dyrket te fra Sri Lanka, urskovs­honning fra Mexi­co og kasjunødder fra Mocam­bique.
  Varerne forhandles af over 200 brugser, en række andre butikker, foreninger og enkeltpersoner over hele lan­det.

Økologisk kaffe
Et eksempel på handelen og dens betydning er den økolo­gisk dyrkede kaffe. I Mexico, hvor denne kaffe kommer fra, har over 9.000 familier i 104 landsbyer fundet sammen og dannet sam­menslutningen UCIRI (Unionen af Indianske Landsby­sam­fund i Istmus Regionen).
  Efter at UCIRI er begyndt at handle med U-landsimpor­ten og andre alternative handels­organisatio­ner i Euro­pa, tjener den enkelte bonde nu over dobbelt så meget som før.
  Dyrkningen sker uden brug af kunst­gødning og sprøjte­midler. Ukrudtet omkring kaffebuskene fjernes med hånd­kraft, og jorden tilføres gødning med kompost fra kaf­febærrenes frugt­kød, blade fra skyggetræer, hakket ukrudt og husdyrgød­ning. 
Den økologiske drift kontrol­leres af den tyske organisa­tion NATURLAND.  
Den bedre pris på kaffen og sam­men­holdet i UCIRI har bevirket at al dyrkning af coca til kokain og marihuana i området er ophørt.
  UCIRI har i dag sit eget anlæg til bearbejdning af de rå kaffebær, sit eget lagerhus, og egne lastbiler, der kører råkaffen ud til udskibningshavnen i Veracruz.
  Desuden har UCIRI bl.a. finansieret en tøjbutik, vand­pum­per, en an­dels-majsmølle og en andelsforening for svinehold.

Te og palmebladskurve
  Økologisk dyrket te fra NEEDWOOD-projektet på Sri Lanka er et andet eksempel. Teen kommer fra Uva-distriktet i 1300 m. højde over havet, hvor 7 familier ejer et område på ialt 280 ha. Herudover er der beskæftiget ca. 370 indiske tamiler som plantagearbejdere ved projektet.
  Plantagearbejderne får udover den gængse løn på ca. 1000 Rupies pr. måned mulighed for at købe en "kompost-ko", og de har alle køkkenhave. Tilgen­gæld for foder til koen får NEEDWOOD så gødningen. Begge dele støttes af NEED­WOOD-budgettet. Disse ekstraindtægter bringer deres indkomst op på ca. 1500 Rupies pr. måned. Desuden er man igang med at forbedre de indiske tamileres huse.
  Teen er siden midt i 1986 dyrket uden brug af kunstgødning og sprøjtemidler. Jorden gødes med kompost fremstillet af kogødning, grene og blade. Herudover kalkes og anvendes nitrogenfixerende planter samt skyggetræer. Den økologiske dyrkning er også her godkendt og kontrolleret af NATUR-LAND.
  NEEDWOOD har sin egen tefabrik, som kun behandler den økologiske te. Her færdig­for­arbejdes og pakkes teen, hvilket giver en langt højere valutaindtjening til landet, end hvis man havde eksporteret råvaren.
  Teen pakkes i flettede palmebladskurve, som laves af kvinder i Dambadeniya-projektet. Det er en slags aktieselskab dannet af over 1200 landsbybeboere, og det er dem, der bestyrer kurvefrem­stillingen. Der er nu over 1600 ansatte, hvoraf 98% er kvinder under 35 år. Også her søger man at bygge og indrette bedre boliger. Projektet er godt organi­seret, har skabt mange arbejdspladser og er stadig på vej mod nye forbedrin­ger.
Forudsætningen for projekternes succes er et marked der vil give ca. dobbelt så meget for deres te som de plejer. Hos U-landsimporten er prisen for 100 g af teen 21.50 kr.

Regnskovsprodukter
  Skal man på længere sigt bevare regnskoven, er en bæredygtig udnyttelse forud­sæt­ningen. Fredninger og naturparker er ikke nemt at praktisere hvis de befolknings­grupper der lever i og nær regnskoven ikke kan opretholde en fornuftig levestandard. Endnu har U-lands­importen ikke produkter, som ligefrem kræver en bæredygtig udnyttelse, men to af varerne er relateret til regnskoven. Især Lacandona honningen tegner et godt billede af mulighederne.
  Urskovshonningen kommer fra det sydlige Mexico hvor den købes af en række biav­lerkooperativer fra Lacandona distriktet i delstaten Chiapas. Her har udbredelsen af kvægav­len forstærket ødelæggelsen af regnsko­ven. For at få plads til kvæget har kvægav­lerne fældet løs at træerne, hvilket har haft katastrofale virkninger for miljøet og, da kvæget også slog fejl, for bønderne selv.
  Bistaderne har vist sig at være en indtægtskilde som både skaber et nødvendigt afhængig­hedsforhold til skovene, hvor nektar fra vilde planter sikrer honningen dens særlige smag og aroma, og gennem kontakten til alternative handelsorganisationer i Europa sikrer biavlerne bedre indtægter.
Biavlerne er med rette stolte af deres kooperativer. På mindre end ti år har de, trods interne vanskeligheder og ydre pres, været i stand til at skabe en form for sammenhold, som både har givet kontante resultater i form af bedre priser på deres produkt, har gjort dem mere uafhængige, og har givet dem større selvrespekt og en erkendelse af at de kan selv. Honningproduktionen har således givet et lille bidrag til at skoven kan bevares.
  Kasjunødderne fra Moçambique har kun en indirekte forbindelse til regnskoven. Kasjutræ­et Anacardium occidentale stammer oprindeligt fra Sydamerika, hvor det vokser vildt i regnskoven. Kasjutræet kan derfor måske blive en af de afgrøder der enten kan udnyttes direkte i regnskoven eller dyrkes i småplantager i tilknytning til regnskovsom­råder uden at jorden derved ødelægges.
  Det var portugiserne der fra områder i Brasilien førte kasjutræet til Østafrika og videre til Indien. Kasjutræet bliver op til 12 m. højt, og dets rodsystem udmærker sig ved at have dybtgående pælerodsagtige grene og overfladiske sidegrene. Dette forhold gør planten velegnet til dyrkning under forholdsvis tørre betingelser. Samtidigt beskytter træet jorden mod erosion og sikrer en bedre opsamling og tilbageføring gennem løvfald og grene af de næringstoffer, der udvaskes fra det øverste jordlag. Kasjutræet egner sig således til dyrkning sammen med enårige afgrøder - agroforestry.
Kasjufrugten består af to dele - kasjuæblet, der er en saftig frugt, og selve nødden som sidder i en olieholdig skal. Olien i skallen er skarp og ætsende. Den kan bruges som råstof i forskellige industriprocesser blandt andet ved fremstilling af maling, plastic og bremsebe­lægninger. Selve kasjuæblet udnyttes til fremstilling af marmelade og brændevin eller bønderne suger direkte den c-vitaminholdige saft ud af frugten.
I Moçambique står småbønderne for over 90% af kasjuproduktionen. Kasjunødderne sælges til et statsligt selskab Cajú de Moçambique, som færdigforarbejder kasjunødderne. Hermed sikres arbejde til ca. 20.000 mennekser og øger valutaindtjeningen til landet.

U-landslotteriet
  U-landsimporten har ikke overskud på handelen, den skal blot hvile i sig selv. Såvel økonomi­en som en stor del af benarbejdet baserer sig på de over 1200 med­lemmer.
For­eningen er nu nået så langt, at egenkapitalen ikke kan følge med omsætning­en. Derfor afholdes i april og maj et landslotteri. Udgangspunktet er helt i tråd med de øvrige aktiviteter at slå en handel af med folk : "Du får en chance for gevinst - og vi får mulighed for en større vareimport". En lodseddel koster 10 kr, og for hver lodseddel, der sælges kan importen øges med ca. 2 kg kaffe, 1,5 kg te eller 10 poser kasjunødder om året!
  Gevinsterne spænder lige fra en rejse til Tanzania, en "Ellert" og en solfanger til genbrugspapir, gyngestole fra Nicaragua, økologiske produkter, sweatere fra Peru, energispare­pærer og vin fra Zimbabwe. Desuden kan man vinde træskrin fra Indien fremstillet af Shesham-træ, som støtter de lokale håndværkere og - en bæredygtig udnyttelse af skoven.

 Lotteriet afholdes fra 1. april til 1. juni, men lodsed­lerne kan allerede nu bestilles ved at skrive eller ringe til U-landsimporten, Postboks 7, 7900 Nykø­bing M, tlf. 97 72 57 88.
Christian Friis Bach er ansvarlig for lotteriet.




Relaterede nyheder: