Det er tid til større ambitioner for global bæredygtighed


Af:Connie Hedegaard og Christian Friis Bach
2011-07-21:

En liste med nye bæredygtighedsmål løser ikke i sig selv de globale udfordringer, men de kan være afgørende for at samle verdenssamfundet om en fælles strategi. Der skal bl.a. større fokus på adgang til rent vand og sanitet, på landbrug og skovbrug og på nye mål for energi. Og så skal vi undgå de kortsigtede løsninger, og at målene gør, at vi koncentrerer indsatsen i de nemme lande

Verden i dag står i en paradoksal situation. På den ene side vælter det bogstavelig talt frem med gode erfaringer på, at grøn vækst og en styrket klimaindsats både kan skabe miljøforbedringer, øget energisikkerhed, vækst og arbejdspladser. Tyskland har allerede i dag 250.000 arbejdspladser inden for vedvarende energi, Kina omkring 1,3 millioner et tal, der stiger med omkring 100.000 om året. Og verden over er virksomheder, byer og kommuner begyndt at sætte fokus på bæredygtighed og ressourceforbrug i et omfang, der ofte får nationalstaternes indsats til at blegne.
På den anden side hober beviserne sig op for, at vores måde at leve og forbruge i stigende grad er ude af trit med planetens ressourcemængde og ydeevne. Dagligt melder medierne om nye klimarelaterede katastrofer, oversvømmelser, tørke og ekstrem nedbør; om nært forestående kollaps i fiskebestande og andre økosystemer; om væbnede konflikter og om stigende pres på alt fra energi til vand og fødevarer. Og udfordringerne hænger sammen. Flere har for eksempel peget på de stigende fødevarepriser som en af årsagerne til opstanden i Tunesien, der satte gang i det arabiske forår, hvilket igen har givet kraftige udsving i olieprisen. Og medvirkende årsag til stigende fødevarepriser er selvfølgelig et stadig mere ustabilt og uforudsigeligt klima. Lige nu illustrerer situationen på Afrikas Horn, hvor den værste tørke i 60 år har skabt en sultkatastrofe med millioner af ofre, måske bedst denne pointe.
Som om det ikke var nok, bevæger de internationale forhandlinger om en række af de nævnte udfordringer sig desværre kun fremad med sneglefart. Når verdens ledere om knap et år mødes i Brasilien til den såkaldte Rio+20-konference, vil det altså være med en historisk svær politisk situation som bagtæppe. Og der vil være behov for nye og anderledes løsninger end dem, der gennem de sidste 150 år har skabt vores vækst og velstand.
Diskussionen om de løsninger blev der taget hul på med den første Rio-konference, der fandt sted i tiden efter Murens fald og Den Kolde Krigs ophør og satte en visionær dagsorden for bæredygtig udvikling. Netop derfor bør vi bruge 20-året for Rio-konferencen til at sikre fornyet politisk opbakning og sætte en tilsvarende ambitiøs dagsorden for bæredygtig udvikling i de kommende årtier. Det er der brug for.


Det rene vand

Aftalerne fra den første Rio-konference er langt fra implementeret. Og flere af problemerne er faktisk vokset i størrelse. Men der er også sket solide fremskridt. Demokratiet og respekten for menneskerettighederne har bredt sig markant. Andelen af verdens befolkning, der lever i fattigdom, er faldet markant fra 46 procent i 1990 til 27 procent i dag. En lang række lande har indført fri og gratis grundskole, som betyder, at millioner af børn er kommet i skole. Og i de seneste år har en række lande, bl.a. Mexico, Brasilien, Etiopien og Sydafrika, gennemført store socialprogrammer. Samlet vil verden altså nå en række af de globale 2015-mål. Vel er der stadig langt igen, før den mest ekstreme fattigdom er afskaffet. Men fremskridtene har vist, at verdenssamfundet faktisk kan sætte fælles globale mål og arbejde sammen om at nå dem.
Også når det gælder indsatsen for miljø og klima, er der sket fremskridt. Vi har fået internationale aftaler omkring beskyttelse af ozonlaget og biodiversitet, og på klimaområdet var der markante fremskridt i både København og Cancun. I forløbet op til COP15 og månederne efter satte mere end 90 lande hjemlige CO2-mål herunder de fleste G20-lande. Og med Cancun-aftalerne blev beslutningerne fra København formaliseret i FN.
Men der er brug for, at vi på Rio+20-konferencen sætter nye ambitiøse mål for verden: Globale Bæredygtighedsmål.
Tiden er kommet til at samle verden omkring en samlet plan mod bæredygtig udvikling en plan der skal udtrykkes i en række enkle, men stærke mål. De skal bygge på det fundament, vi har fået med 2015-målene, og en række andre globale initiativer, men de skal samles, styrkes og udbygges.
Der er ikke noget galt med de eksisterende mål. Men i det nye århundrede med mere sammenvævede kriser er de ikke nok. Målene skal derfor styrkes og udbygges. Indsatsen for rent drikkevand og sanitet bliver afgørende i fremtiden, hvor befolkningstilvækst, forurening og klimaforandringer kan betyde, at over en milliard mennesker får problemer med adgangen til rent vand. Indsatsen for rent vand og sanitet til alle skal fastholdes og forankres i et klart globalt mål.
Der bør også være et mål, der kombinerer en samlet og styrket indsats for biodiversitet med bevarelsen af verdens skove og en styrkelse af jordens frugtbarhed og indholdet af organisk materiale. Et mål for bæredygtigt landbrug og skovbrug skal samtidig bane vejen for nye incitamenter for landmænd og skovbrugere i verdens fattige lande i form af direkte betalinger for miljø-og naturydelser. Det har vi gjort i en årrække i EU. Det skal vi i stigende grad også gøre i verdens fattige lande.


Rige og fattige

Derudover skal vi have mål for energi. Det kan indeholde ét delmål for adgangen til energi og ét for forbruget af energi. FN’s rådgivende panel om energi og klima foreslog i 2010 to konkrete mål: Alle skal sikres adgang til moderne energiformer i 2030; og den globale energiintensitet (energimængden pr produceret enhed) skal reduceres med 40 procent i 2030. Det er gode bud på globale mål. De kunne suppleres med et delmål for andelen af vedvarende energi, en tanke der allerede blev diskuteret i Johannesburg ved Rio+10 i 2002.
Globale bæredygtighedsmål for energi må ikke svække ambitionen og arbejdet i de internationale klimaforhandlinger. Det har stadig topprioritet at få en ny bindende international klimaaftale. Men globale mål for adgangen til bæredygtig energi kan understøtte en global klimaaftale. Et mål for adgang til moderne energiformer for alle mennesker vil samtidig kunne forene en global klimaindsats med vækst, udvikling og fattigdomsbekæmpelse.
Ovenstående er ét bud på nogle nye globale bæredygtighedsmål, der kan supplere og udbygge 2015-målene. Der kan være andre områder, der bør sættes fokus på. Der kan være andre måder at formulere målene på. Men det vigtige er at få startet debatten nu, og at få vedtaget et sæt af nye mål på Rio+20-konferencen til næste år. Og det er vigtigt, at alle målene forpligter og engagerer både rige og fattige lande.
Et sæt af nye globale bæredygtighedsmål løser ikke i sig selv de globale udfordringer. Men de kan være afgørende for at samle verdenssamfundet om en fælles strategi. De skal bakkes op af klare indikatorer på både globalt, nationalt og gerne lokalt niveau. De skal udmøntes i stærke nationale strategier, politikker og redskaber. De skal støttes af nye innovative og internationale finansieringsmekanismer. Og de skal udmøntes i nye partnerskaber mellem regeringer, civilsamfund og private virksomheder. Vi skal lære af erfaringerne og undgå, at målene fører til kortsigtede løsninger, eller koncentrerer indsatsen i de nemme lande.
På Rio+20-konferencen bliver det afgørende at forene kræfterne på alle niveauer, at sætte fokus regeringernes ansvar og nationalstatens opgave, og komme med et klart bud på de nationale politikker og instrumenter, der er nødvendige for en bæredygtig udvikling, og at skabe nye partnerskaber. Det bliver ikke nemt. Men det er nødvendigt.




Connie Hedegaard er EU’s klimakommissær, og Christian Friis Bach er adjungeret professor i international økonomi ved Københavns Universitet/LIFE





Relaterede nyheder: