Grundlovstale 2013


Af:Christian Friis Bach, udviklingsminister
2013-06-05: Grundlovstale afholdt på Hohøj, Mariager



I dag fejrer vi den danske grundlov. Vi fejrer det danske demokrati. Eller mere præcist så fejrer vi, at Danmarks første frie grundlov blev underskrevet af den forstandige kong Frederik VII tirsdag 5. juni 1849. Dermed havde Danmark fået en fri forfatning, kongen satte punktum for enevælden og gjorde Danmark til et demokrati. 
Kongen gjorde det uden blodsudgydelser og sværdslag. På fredelig vis overdrog han magten til folkestyret.

Tænk hvis andre af verdens ledere var lige så forstandige. Tænk hvis Assad i Syrien, Kim Jong-un i Nordkorea, Lukasjenko i Hviderusland, Mugabe i Zimbabwe, Al Khalifa i Bahrain, Khamenei og Ahmadinejad i Iran og andre af verdens tilbageværende diktatorer havde samme forstand, sammen forståelse, sammen demokratiske sindelag. Så ville verden være et andet sted. Et bedre sted.

For de udsætter alle deres befolkningerne for store lidelser, de skaber død og ødelæggelse, for at klamre sig til en magt som de har tilranet sig på uhæderlig og udemokratisk vis. Det begår forbrydelse mod folket, deres egne borgere – ja endda, mod menneskeheden.

Tænk hvis de gjorde som Frederik d. VII. Så kunne borgerne også der få en ny forfatning, få indflydelse på deres eget samfund, og opleve fred og fremgang. Lad os tænke på de medborgere i dag. Lad os ønske for dem, at de snart får deres egen grundlov bygget på et stærkt fundament af demokrati og menneskerettigheder.

Også i en lang række andre lande knokler befolkningen og politikerne for nye grundlove.  Igennem min tid som minister har jeg været i en række lande hvor demokratiet har fået fodfæste, men hvor kampen om grundloven stadig er intens og ihærdig - Nepal og Bangladesh, Somalia, Egypten, Tunesien, Kenya, Myanmar/Burma. Her kæmpes der fra paragraf til paragraf, fra ord til ord om formuleringer der skal skabe et stærkt demokrati, sikre befolkningen rettigheder.

Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at støtte de borgere, de befolkninger i deres legitime og demokratiske kamp. Og det er en afgørende del af det danske internationale engagement. I talrige lande støtter Danmark op om de demokratiske processer der skal sikre en grundlov, hvor folket bliver hørt, hvor borgerne bliver inddraget. Det er afgørende for en god grundlov.

Og der bliver vedtaget gode forfatninger rundt om i verden. Forfatninger der endda – ud fra enhver målestok - er langt bedre end den danske, som jo er blevet lidt rusten. Forfatninger der også – i langt højere grad end den danske - stadfæster de grundlæggende menneskerettigheder vi nedskrevet i de internationale menneskerettighedskonventioner. De forfatninger skaber helt konkrete fremskridt for landenes borgere. Både når det gælder demokratiet, ytringsfriheden og ejendomsretten, men også når det gælder sociale og økonomiske fremskridt. I tre ud af fire lande i verden står retten til uddannelse, til sundhedsydelser og til socialhjælp nu indskrevet i forfatningen. Det giver resultater.

Over 100 millioner børn i Indien får i dag et varmt og gratis måltid mad, når de kommer i skole, ikke mindst fordi det står i den indiske grundlov, at alle har ret til mad. Det skønnes, at helt op mod en million børn i Sydafrika har undgået at dø af AIDS, fordi forfatningsdomstolen i landet dømte regeringen til at give kvinder medicinen Neverapine som kan hindre overførslen af HIV/AIDS smitte til ufødte børn. I mange lande er grundloven et spørgsmål om liv og død. Og det er netop kampen for grundlæggende menneskerettigheder, der står forrest i Danmarks internationale samarbejde.
Her går en lige linje fra den danske grundlov til vores globale engagement for demokrati og menneskerettigheder. Herfra vores verden går. Det kan vi godt være stolte af. Det ville Frederik d. VII være stolt af.

Jeg har fået flere henvendelser fra danskere, der skriver, at netop denne grundlovsdag kan vi ikke være stolte af. At det i dag er en sorgens dag, fordi Folketinget i går vedtog den nye offentlighedslov. Lad mig være ærlig. Jeg har også undervejs været i tvivl. Og jeg var, og det kan jeg godt sige i dag, som erklæret åbenhedsfreak klart imod de nye begrænsninger, da vi havde vores første interne debat tilbage i efteråret. Derfor har jeg også læst, hørt, diskuteret, og deltaget så godt jeg kunne. Og min konklusion er klar: Jeg kan bestemt stå bag og stemme for den offentlighedslov, vi har vedtaget. Jeg har, og det siger jeg ærligt, ændret mening.

Der er ganske solide forbedringer for den almindelige borger - man behøver ikke søge om aktindsigt i en særlig sag, men kan søge mere bredt. Man kan få aktindsigt i de offentlige selskaber som står for en stadig større del af borgerbetjeningen i mange kommuner.
Men så er der de to nye begrænsninger, der har været til debat. Eller snarere præciseringer af en virkelighed, der er tilstede. Her vil jeg gerne udfordre den fortælling som ikke mindst medierne har skabt:
Er det mere lukkethed, når jeg nu som minister kan sende udkast til lovgivning og beslutninger på en mail til jeres folkevalgte politikere på Christiansborg for at få dialog om, hvordan vi kan gøre det bedre? I stedet for som i dag, at lade være, af frygt for at vi ikke har tænkt alt igennem.

Er det mere lukkethed når en medarbejder i en styrelse nu kan sende en mail til en minister eller departementschef om alt fra magtmisbrug til grundlovsbrud midt i en lovgivningsproces uden at frygte, at det senere ender på forsiden af en avis? Er det vigtigste ikke, at mailen bliver sendt.

Nej det er for mig ikke mere lukkethed, og selv hvis det er, så tror jeg, det vil give bedre lovkvalitet – det vil styrke den demokratiske dialog.

Det vil også styrke retssikkerheden, hvis det virkeligt går galt. Er det ikke vigtigere, at sikre elektroniske spor fremfor hemmelige møder og gule kuverter uden afsender, så vi i de helt alvorlige sager kan sætte dommere, politiet og ombudsmanden ind for at holde fanen, demokratiet og grundloven højt. Det mener jeg, det er.

Vi vil med den nye offentlighedslov måske skabe mindre åbenhed i forhold til pressen og offentligheden på to punkter, men det vil give langt mere åbenhed, bramfrihed, dialog i forhold til embedsmænd og politikere. Og lad mig i al stilfærdighed anføre, at vi ikke har indgået en stor konspiration for at lave fejl og snyde danskerne. Danmark har gode og ærlige og samvittighedsfulde politikere, der gerne vil tage gode og rigtige beslutninger. Jeg kender dem. De er ikke så ringe endda. Og vi har gode ærlige og samvittighedsfulde embedsmænd, som gerne vil tage gode, rigtige beslutninger. Jeg kender dem. De er ikke så ringe endda. Og de vil – offentlighedslov eller ej – stå vagt om retssikkerheden og lovkvaliteten – og det får de faktisk – med den nye offentlighedslov bedre mulighed for at gøre.
Vores demokrati er ikke i fare. Vores demokrati er ikke svækket.
Og jeg vil også gerne – igen i stilfærdighed – gøre opmærksom på, at et par af de politiske partier, der har stået forrest i kampen mod offentlighedsloven, hører til de mest topstyrede partier uden megen intern debat og til de mest lukkede partier, når det gælder den politiske proces, partistøtte og sponsoraftaler. Det var da netop i Dansk Folkepartis tid som støtteparti, at vi havde en styreform præget af lukkethed, hemmelige aftaler, og smalle forlig uden inddragelse af Folketinget.

Når alt det er sagt, så forstå jeg godt kritikken og bekymringen. Og jeg anerkender fuldt ud den holdning, at det nu er regeringens pligt at bevise, at kritikerne tog fejl. Det er nu regeringen, der har bevisbyrden. Vi skal vise, at ændringerne giver mening. Vi skal vise, at vi med den nye lov også inddrager Folketinget og embedsværket langt mere åbent og aktivt i den demokratiske proces. Og vi må – overalt hvor vi kan – sikre langt større åbenhed, indsigt, dialog, debat. Vi må møde kritikerne med indsigt, bekymringen med inddragelse. Det er vores politiske og demokratiske pligt.

Det vil jeg gerne i dag love at gøre. Og vi er i fuld gang. Vi sikrer allerede i dag åbenhed i udmøntningen af Danmarks udviklingspolitik, der går langt ud over, hvad offentlighedsloven tilsiger, og vi inddrager Folketinget langt ud over, hvad vi er forpligtet til. Vi står blandt de øverste lande i verden, når der deles karakterer ud for åbenhed i udviklingspolitikken. Sådan skal det være.

For åbenhed er også det kæmper vi også for i hele verden. Igen med solide fremskridt. Flere og flere lande indfører offentlighed i forvaltningen, og borgere har i utallige lande med mobiltelefoner og sociale medier har skabt et kvantespring, når det gælder åbenhed og adgangen til information. Borgere der overvåger alt fra demokratiske valg til levering af medicin med deres mobiltelefoner.

Det skaber solide forandringer i kampen for menneskerettighederne og i kampen mod korruption. Det er en enorm kraft, der kan vælte diktatorer, der kan forandre et samfund, der kan udvikle demokratiet. Det er en god nyhed på en grundlovsdag.

Så ja, jeg tror på åbenhed. Og flere af jer har sikkert allerede hørt mig citere Lars Kolind – et citat jeg som tidligere landbrugselev på en gård med 90 malkekøer – har et helt personligt forhold til. Åbenhed er som kopattesalve, man kan bruge det til alt muligt og det virker. Sådan er det med kopattesalve – man kan bruge det til køernes yver, til sår, til røde barnenumser og til at smøre en traktor med, hvis det kniber - og dem har jeg i øvrigt to af, om end det ikke er de nyeste modeller. Og det virker. Sådan er det også med åbenhed. Så bliv ved at kræve det, blive ved med at kritisere os hvis vi lukker os sammen og lukker os inde.

Her vil jeg slutte Med advarslen om, at vi ikke må lukke os inde. Ikke i demokratiet. Ikke i Danmark. Jeg er bekymret når jeg ser ud over Europa. Der er nationalistiske tendenser. Der er fremmedfrygt, ja endda fremmedhad. Der er bekymrende tendenser i handelspolitikken. Der er lande, der skærer markant ned på deres internationale engagement. Der er dem, der har travlt med, at forsøge at lukke verden ude og Europa inde. Men det vil være en historisk fejltagelse. Det vil ikke kun gøre det mere vanskeligt at løse de enorme udfordringer vi har i verden: Fattigdom, undertrykkelse, udnyttelse, brud på menneskerettighederne, krig, konflikt, pirater, terror, sygdomsepidemier, valutakriser, klimaforandringer og pres på verdens naturressourcer. De problemer kan intet land løse alene. De problemer kan kun løses i fællesskab. Og når vi har evnen til at bidrage har vi også pligten.

Men lige så vigtigt er det, at hvis vi lukker verden ude, vil det også ramme os selv. Det er også i verden de store positive muligheder findes. 90 procent af verdens vækst findes uden for Europa. Over halvdelen af de 20 hurtigste voksende lande i verden findes nu i Afrika. Afrikanske designere viser nu deres nye modetøj i Paris, asiatiske opfindelser står stablet oven på hinanden i danske butikker, latinamerikanske fødevarer indtager de danske køleskabe.
Vi kommer aldrig ud af krisen i Europa, hvis vi lukker os inde. Det er nu vi skal engagere os i verden. Det ved vi i Danmark, selv om jeg synes der hos en række partier i Folketinget er blevet lidt for stille når det gælder de globale udfordringer. Men vi står fortsat sammen om et åbent og engageret Danmark.
Det ved de heldigvis også i Storbritannien, i Sverige og i flere andre lande i Europa der på trods af krisen styrker deres internationale engagement. Det er jeg stensikker på, er en god investering. For kun gennem fred, fremgang og samarbejde i verden kan vi stå vagt om vores eget demokrati, vores egne grundlove. Frø af ugræs, kan som bekendt, meget nemt fyge ind over hegnet.

Grundloven skal fejres. Tillykke på grundlovsdag. Tillykke til demokratiet i Danmark. Tillykke til de mange lande i verden – og dem er der heldigvis mange af – der i de sidste år har skabt solide fremskridt for demokrati og menneskerettigheder. Og tillykke til det internationale samfund med de mange fremskridt for at sikre de globale grundlove – de internationale menneskerettigheder – for hver eneste borger i den ganske verden.
Det skal vi også fejre i dag.




Relaterede nyheder: